U n d e r flyvning

____________________________________________________________________________________________

 

 

Om Magi, Maskiner og Prostituerede 19. oktober 2013

 

Min ven Christian lavede forleden denne statusopdatering på facebook:

 

Hvad sker der for den æstetiske brug af biler, motorcykler og motorcross i alternativ pops musikvideoer for tiden? Er det en bølge startet af M.I.A's Bad Girls eller what? Det er særligt kvindelige kunstnere som bruger det - det kunne virke som om de tager en typisk mandligt/testosteronpræget æstetik i brug, hvor de blander det med en typisk feminin æstetik som næsten har en queeragtig effekt på udtrykket eller det kunne også være at de vil sætte en tyk streg under at de er moderne kvinder, at de er selvstændige og ikke behøver at klæde sig i bikinier som i den klassiske 90'er/00'er popmusikvideo. Det er endda sådan at det er begyndt at bløde over i de "almindelige" popmusikvideoer såsom Britney Spears' nye musikvideo hvor den oprindelige betydning dog virker tømt og accessorized.

En anden lidt kedelig og trist detalje er dog at det ofte er mænd som kører fartøjerne, hvilket får hele betydningen til at miste sin kant.

 

Eksempler:

 

M.I.A - Bad Girls:

http://www.youtube.com/watch?v=2uYs0gJD-LE

Grimes - Genesis:

http://www.youtube.com/watch?v=1FH-q0I1fJY

Oh Land - Renaissance Girls:

http://www.youtube.com/watch?v=zFCYo3XocIM

Angel Haze - Echelon (It's My Way):

http://www.youtube.com/watch?v=GMw65FwtlOI

Og Britney Spears - Work B**ch:

http://www.youtube.com/watch?v=pt8VYOfr8To

 

 

Her er mit svar.

 

Kære Christian.

 

En motorisering af det feminine måske, og ofte, synes jeg, med en hård luderæstetik i starten.

Tænker mere, at bilerne og det maskuline rum bruges som en direkte identifikation med kvinden, fordi hun netop fremstiller sig selv som en maskine i mange af videoerne. På den måde, kan man måske godt sige at kvinderne indtager det maskuline rum, måske fordi de prøver at integrere det i sig selv som en mere mørk side af det at være pige, der ofte ender ud i en heks, der indeholder både det aggressive, dyret og det feminine samtidig. Mange af videoerne har en udviklingshistorie gennem tre ”arketyper”: gadetøsen/den prostituerede – dronningen med mange smykker og don’t care attitude overfor alle andre, der bare er pøbel – og til sidst: vildkvinden / heksen /tøsen fra naturen. Hos Britney først med robotten, der skal arbejde på bordellet og til sidst med ligheder til snedronningen fra Narnia og nogle dukker der bliver sprængt i luften. I Genesis veksles der mellem tre kvinder: lillepigen, lolitafiguren, barneluderen, som flirter med det maskuline/det onde med sin slange, den pink luderrobot, og naturpigen med overjordisk power i starten og i slutningen, hvor hun holder en slags brændende fakkel, som hun laver ritualer med som en tryllestav/urkraft. Oh Land har i øvrigt også en sang, der hedder Pyromaniac, hvor hun i starten synger; “light me up” og til sidst holder hun et brændende pendul og en fakkel med rød røg. I starten af Angel Hazes Echelon er det hårde krigerpiger, der er maskinerne. Ting hun sammenligner sig selv med i teksten: En batmobil, en reptil, en firehjulstrækker, en lynhurtig bil. Angel Haze synger om sig selv som en, der kun går op i mode og vil ligne Mary Kate & Ashley. I slutningen danser alle, og Angel Haze holder en slags fakkel, hvor der kommer rød røg ud. I slutningen af Bad Girls kommer der rød røg ud af hjulene på bilerne, mens M.I.A danser foran dem, og bagefter danser hun foran nogle brændende bål på stranden. Et sjovt fællesstræk mellem M.I.A og Haze Angel er, at de har taget det typisk mandschauvinistiske værdisæt og vendt det rundt – pludselig er det statussymboler for en kvinde at have hurtige biler, penge og mange mænd på stribe uden følelser. Kvinden indtager her en ny maskulin og mere udfarende attitude. Hos Oh Land i Rennaissance girls er maskinen lidt mere sofistikeret, en halvtredserkvinde der kan alt, være både intelligent - huslig, sexet - uskyldig, effektiv og kærlig på samme tid. Det er spændende i bridgen, hvor hun kører på crosseren, at der nærmest indtræffer en slags orgasme, MENS hun bliver kørt, en nirvana-agtig nydelsestilstand, der sættes i forbindelse med mændene på crosserne. Altså: det mandlige og maskinelle er noget, hun gerne vil knalde med for sin egen nydelses skyld, ikke så meget mændene men mere selve maskinen – derefter vender hun tilbage til fabrikshallen som en mere diva-agtig dronning/prostitueret. Katharsis? Anyways, det er sjovt fordi M.I.A. synger: “min kæde rammer mit bryst / når jeg knalder på instrumentbrættet / og når jeg knalder på radioen”. Her nævnes ikke nogen mand, hun gør det med, det er mere som om hun onanerer PÅ maskinen, ligesom Oh Land virker til at gøre. Det er lidt det samme som når lillepigen hos Grimes kæler med slangen, mens hun bliver kørt i bilen. Som om det maskinelle/maskuline rum bliver brugt som en tryg ramme eller en måde at komme frem på, hvori kvinden finder vej gennem de forskellige udgaver af sig selv, fra maskinen, dyret og dronningen og ind til heksen med den kreative energi. Måske er det queer-agtigt fordi kvinden ved at knalde med sin egen maskuline/dyriske/onde side bliver mere sig selv. Ved ikke om noget af alt det her er nyt, men det er ret grinern med alt den røde røg. Tænker at et kendetegn for kvindelige kunstnere nu, netop er deres - nogle gange - lidt overfladiske hang til at pege på deres egne overnaturlige kræfter med en masse ritualer, talismaner, brændende fakler osv. gamle kulturer blandet sammen, kors og indianertegn, og denne hekseæstetik blandes ofte med luderen, der vil have penge, guld og smykker. Dette helt vildt udpræget i Lykke Li’s Get Some, men også fx i Rihannas Pour it up (en video der nærmer sig porno) og i Diamonds, hvor Rihanna har tatoveringer på hænderne der minder om gammel indianerudsmykning og en brændende rose til sidst, der kunne betyde det samme som faklerne, hun drømmer sig væk i vand, - igen en form for nydelsesovergang inden der går ild i biler og mennesker.

 

Det er svært at sige, hvad det er der gør, at nogle af kunstnerne formår at bevare symbolikken og magien i en sådan balance, at du kan mærke det. Bad Girls af M.I.A er helt sikkert fængende og sjov, men at synge ”live fast, die young, bad girls do it well” er simpelthen for uoriginalt til, at jeg vil skrive mere om sangen. Det samme gælder for Rihannas brændende rose og heste på sletten –Diamonds er ellers en fed sang. Jeg har svært ved at elske videoen til Genesis af Grimes, pga hendes evigt tomme udtryk hos alle figurerne – en ting er at danse og klæde sig ud som en heks, en anden ting er at have vildskaben og intensiteten i øjnene. Hos Oh Land virker det på grund af en vis strenghed med effekterne (hvilket fx ikke kan siges om Get Some hos Lykke li, hvor det kammer helt over), og fordi Oh Land leverer det hele med en lystighed og ironi, der giver udklædningerne en dimension af absurditet og dermed smerte. Hos Florence & the Machine er det hendes sans for drama, timing og storhed i selve musikken, der gør at hun kan bære de tunge symboler i fx No Light, No Light.

 

 

Kærlig hilsen Ingrid.

 

 

 

 

 

Copyright 2012 © All Rights Reserved